Den 1. maj 2013 overtog Mac Baren Tobacco Company pibetobaksdivisionen fra Altadis USA. Med sin nye fynske ejer vendte Sutliff efter årtier med skiftende industrielle og finansielle ejere tilbage til det familieejerskab, som var udgangspunktet, da familien Sutliff etablerede virksomheden i San Francisco helt tilbage i 1849.

Ikke siden 1969 har Sutliff været ejet af en rendyrket pibetobaksproducent. Fjerde generation af familien Sutliff solgte dengang virksomheden til Consolidated Cigar, som efterfølgende gennemgik en periode med skiftende ejere. Virksomheden blev overtaget af Gulf & Western, som efterfølgende gik på børsen, blev overtaget af en kapitalfond og i 1999 solgt til det franske tobaksmonopol Seita. Seita fusionerede dernæst med Tabacalera De Espana, og den fortsættende virksomhed fik navnet Altadis. I 2008 blev Altadis købt af engelske Imperial Tobacco, som nu altså sælger pibetobaksdivisionen til danske Mac Baren Tobacco Company. 

Under hele turen med de skiftende ejere var fællesbetegnelsen for handlerne, at det ikke var pibetobakken men derimod cigarer og cigaretter, som var den primære genstand for transaktionen. Det er det ikke denne gang. Nu er det igen pibetobakken, som skal sætte dagsordenen, og det vil gøre det langt lettere for den lokale ledelse at allokere ressourcer til introduktion af nye produkter og at investere langsigtet i marketing og branding.

Besøg Sutliffs hjemmeside