MAC BAREN TOBACCO COMPANY A/S
SUTLIFF TOBACCO
COMPANY
MINISTRY OF SNUS
MAC BAREN TOBACCO COMPANY A/S
I Mac Baren Tobacco Company A/S producerer og markedsfører vi en lang række kendte pibe- og rulletobakker. Sidstnævnte er tobakker, som rulles til cigaretter af forbrugeren selv – enten i hånden eller på egen lille maskine. Mærkerne er både nogle, vi selv har udviklet under navnet Mac Baren, og nogle som vi gennem årene har overtaget fra andre, kendte tobaksproducenter, som for eksempel britiske Imperial Tobacco og senest Planta Tabakfabrik i Tyskland.
Mac Baren markedsfører også for udenlandske producenter en række handelsvarer til den danske detailhandel, og – som det sidste nye – fremstiller og markedsfører vi tyggetobak/chew bags, snus og kardus via Ministry of Snus.
SUTLIFF TOBACCO COMPANY
Tilbage i 1849 etablerede H.W. Sutliff familievirksomheden Sutliff Tobacco Company i San Francisco, og dermed er virksomheden den ældste pibetobaksproducent i USA. I 1953 flyttedes produktionen af pibetobak til Richmond, Virginia, hvor den stadig befinder sig. Siden blev virksomheden overtaget af Consolidated Cigar og havde i årene herefter skiftende ejere med cigarer og cigaretter som hovedfokus. Den 1. maj 2013 overtog Mac Baren Tobacco Company A/S pibetobaksdivisionen fra den daværende ejer Altadis USA, og det er igen pibetobakken, som sætter dagsordenen i Sutliff Tobacco Company, som ved overtagelsen også fik sit oprindelige navn tilbage.
Ministry of Snus
I takt med at nye rygeregler er blevet indført, har der vist sig at være en stigende efterspørgsel på røgfrie produkter.
I 2018 etablerede Mac Baren Tobacco Company A/S derfor en ny, selvstændig enhed med navnet Ministry of Snus, som producerer og markedsfører snus, kardus og tyggetobak/ chew bags til det danske og de internationale markeder under varemærkerne Rite, Gritt og Ace.