Halberg hotels

Einar Halberg, som en overgang var Svendborgs borgmester, havde i 1950’erne været inddraget i arbejdet med at få del i USA’s Marshall-hjælp, hvilket havde ført til, at der blev givet penge til opførelse af et stort, moderne hotel i byen, Hotel Svendborg. 25 år senere trængte hotellet til en håndsrækning, og Jørgen Halberg købte det i 1979 for at bevare byens hotel. Dermed var den første investering i et hotel en realitet. Investeringen skete i lige så høj grad med hjertet som med økonomisk gevinst for øje, og den økonomiske håndsrækning er stadig i dag karakteristisk for Halbergs måde at drive virksomhed på. Vi tager et socialt og et stort lokalt ansvar.

Siden er også Hotel Garni ved banegården i Svendborg kommet til, og i 2011 købte Halberg det daværende Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia. Dermed var Halberg Hotels A/S skabt med visionen om, gennem udvikling og opkøb, at skabe en gruppe af individuelle hoteller,

Seneste opkøb blev foretaget i 2022, hvor koncernen pr. 01.04.2022 overtog det centralt placerede Hotel Ærø på Havnen i Svendborg. Købet af Hotel Ærø passer rigtig godt ind i visionen for Halberg Hotels med fokus på Svendborg og omegn.

HOTEL SVENDBORG

HOTEL GARNI

HOTEL FREDERICIA

Hotel Ærø

HOTEL SVENDBORG

Hotel Svendborg er Halberg Koncernens første hotelinvestering. Jørgen Halberg købte det i 1979 for at bevare og modernisere byens hotel, som hans far havde bidraget til opførelsen af lige efter 2. verdenskrig.

Familien Halberg har siden løbende udvidet og renoveret hotellet. Senest i 2020 hvor en modernisering af hotellets indgangspartier, lobby og restaurant stod færdigt. Det 4-stjernede hotel byder på 135 værelser, restaurant og kursus- og konferencefaciliteter med plads til 300 deltagere i den største sal, og er med sin centrale beliggenhed midt i byen med til at brande Svendborg og Sydfyn.

HOTEL GARNI

På Toldbodvej i Svendborg ejer Halberg Koncernen en række sammenhængende ejendomme, med den tidligere cigarfabrik som den største. Midt i rækken – i nr. 5 – ligger et lille hotel, som i sin tid hed Hotel Royal og endnu før det Gjæstgiveriet Jægerhytten.

Placeringen er ideel lige overfor banegården, ved foden af Havnetrappen op til byens gågader og med få skridt ned til havnen. I 1999 købte Halberg hotellet, renoverede det og omdøbte det til Hotel Garni. Hotellet har 18 dobbeltværelser og 10 familieværelser og drives af Hotel Svendborg.

Hotel Garni har netop udvidet med 10 familieværelser. Med den udvidelse, samt opkøbet af Hotel Ærø, vil den samlede værelseskapacitet i Halberg Hotels udgøre mere end 200 værelser i Svendborg.

HOTEL FREDERICIA

Med en beliggenhed i hjertet af Trekantsområdet, blev Hotel Fredericia i september 2011 en del af Halberg Hotels.

Hotel Fredericia, som på det tidspunkt hed Hotel Kronprinds Frederik , blev efter overtagelsen renoveret ude og inde og i februar 2017 stod også en helt ny fløj med værelser, mødelokaler og fællesområder færdig. Senest er restauranten blevet udvidet og gennemrenoveret med nyt New York’er look.
Der er nu 120 værelser og en stor konference afdeling.

Hotellet har ideel placering lige over for Fredericia Golfbane, MesseC og med Fredericia Idrætscenter som nærmeste nabo. Hotellets grund skråner smukt ned mod søen og Madsbyparken, hvortil der er udsigt fra mange af hotellets 118 værelser, restaurant og mødelokaler.

HOTEL ÆRØ

Hotel Ærø har siden 1889 ligget midt på havnen i idylliske Svendborg. Gennem tiden har både sømænd og skibsredere slået et smut forbi for at slukke tørste, og den dag i dag emmer hotellet af historie.

Hotel Ærø blev købt i 2022 og har 62 værelser og  lejligheder.