Velkommen til Halberg A/S
Halberg koncernen er en traditionsrig familieejet virksomhed i Svendborg med aktiviteter inden for produktion af tobak, hoteldrift, ejendomsinvestering og kapitalforvaltning. Virksomheden er desuden medejer af industrielle danske vækst-virksomheder gennem investeringsselskabet Halberg Kapital.
Her på siden kan du læse mere om vores forskellige forretningsområder.
ELKA - kvalitetsregntøj siden 1958
Halberg overtog i juni 2015 aktiemajoriteten i ELKA Rainwear, som har hovedsæde i Sunds lidt nord for Herning. Investeringen er sket i tæt samarbejde med selskabets hidtidige ejere, søstrene Camilla og Elisabeth Skovhuus, samt erhvervsmanden Henrik Theilbjørn.
Mac Baren i sit hidtil største opkøb
Med overtagelsen i september 2015 af en lang række globale brands og en årlig produktion på 500 tons tobak fra den børsnoterede britiske gigant Imperial Tobacco Group, konsoliderer den familieejede Svendborg-virksomhed sin position som en af verdens absolut førende producenter af pibetobak og bliver samtidig en betydelig international aktør inden for finskåret rulletobak.